Elegante lysestager
Vores lysestage blev skabt af Erik til hans og Esters sølvbryllup. Siden da har den stilrene stage været blandt vores mest solgte tilbehør. Ligesom vores andet tilbehør er stagerne lavet i et klassisk og elegant design, der sikrer, at lyset stadig er det centrale element.
Lysestagerne fåes i to størrelser; størrelse medium, der passer til stagelys og cylindriske lys og størrelse small, der passer til kertelys. Som overfladebehandling benytter vi PVD, der er en ny miljøvenlig måde at coate metaller på, som samtidig giver en suveræn kvalitet og finish.
Vedligeholdelse: Ønsker du at fjerne voks fra lys fra dine lysestager, skal du blot placere dem i varmt – ikke kogende – vand. Vent et par minutter til voksen er opløst. Tør herefter dine lysestager af med en tør, blød klud.