Kalender- og adventslys til juletiden
Kalenderlys er for mange en fast tradition i december, hvor hyggen for alvor breder sig i hjemmet – en tradition, som er forbundet med glæde, når man tæller dagene til juleaften med sommerfugle i maven.
Vores kollektion består af det traditionelle kalenderlys med tal fra 1 til 24 i to former og det moderne adventslys med tal fra 1 til 4. Kalenderlyset tænder du d. 1. december og hver dag til juleaften, mens adventslyset tændes første søndag i advent og de efterfølgende tre søndage før juleaften.
Kegle-kalenderlys
Kalenderlyset fås som et elegant keglelys med tal fra 1 til 24. Lyset er selvstående og giver derfor mange anvendelsesmuligheder. Det bruges ofte med vores lille lyseplatte eller i dekorationer. Keglelyset har en højde på 37 cm, en diameter på 4,4 cm og en brændetid på 35 timer.
Blok-kalenderlys
Kalenderlyset fås som bloklys med tal fra 1 til 24. Lyset bruges ofte med vores medium lyseplatte eller i dekorationer. Ligesom vores øvrige bloklys bliver det produceret ved hjælp af kold komprimering, som sikrer høj kvalitet og brændetid. Lyset har en højde på 25 cm, en diameter på 6 cm og en brændetid på hele 99 timer.
Adventslys
Adventslyset er et alternativ til de traditionelle adventskranse, der er en fast tradition for mange i december. Lyset har tal fra 1 til 4, der symboliserer hver søndag i advent. Lyset bruges ofte med vores medium lyseplatte eller i dekorationer. Det har en højde på 20 cm, en diameter på 6 cm og en brændetid på 80 timer.