Historien om ester & erik

I Danmark er levende lys et samlingspunkt, der skaber stemning og gør enhver lejlighed til en særlig begivenhed. Danmark har med sine mørke vintre en lang tradition for lyshåndværk af høj kvalitet.

I 1987 startede ægteparret Ester og Erik Møller en produktion af dyppede lys. Visionen var at dyrke de stolte traditioner og skabe de bedste og mest elegante lys til en eksklusiv og kræsen kundegruppe.

Siden da har ester & erik forfinet de traditionelle teknikker og videreudviklet konceptet. I dag fremstiller vi både stagelys, keglelys og bloklys med moderne overflader af blandt andet perlemor og lak. Men vi har aldrig givet køb på vores oprindelige ambition om at skabe lyshåndværk i særklasse.

ester & erik er i dag et familieforetagende, og omfatter nu også sønnen Søren Møller. Næste generation i familien Møller er trådt ind i virksomheden med ambitioner om fortsat videreførelse af de solide traditioner samt udvikling baseret på eksklusiv kvalitet.

Kvalitet og håndværk er efterspurgt overalt, og ester & eriks lys er at finde i eksklusive interiørbutikker og hos de bedste florister over hele verden.

Vi tror på, at vores succes skyldes den ærlige og direkte forretningskultur, vi arbejder ud fra. Derudover har det naturligvis også været vigtigt, at vi altid leverer høj kvalitet i vores produkter. Det kan vi levere, fordi vores medarbejdere er dybt dedikerede og hver dag yder deres allerbedste. De sikrer, at hvert enkelt lys fra ester & erik både har et smukt ydre og et stærkt indre.

Del siden:
ester & erik a/s
Bergsøesvej 23
DK - 8600 Silkeborg
Tel. +45 86 81 62 11
Fax +45 86 81 60 55
Følg os facebook Instagram pinterest